Danmarks næstbedste vandrerute åbnet med kongeligt præg
Oplev den nyåbnede Gravlev Ådal vandrerute, der sammen med REGAN Vest-stien, er en spektakulær tilføjelse til Rebilds populære vandrerutenetværk. Med den imponerende 76 meter lange hængebro, Skillingbro Undervejsbro, der elegant forbinder REGAN Vest, Thingbæk Kalkminer og det ikoniske landskab omkring Gravlev Sø og Rebild Bakker, tilbyder ruten en enestående kombination af natur og kulturarv.
Den nye 11,8 km lange vandrerute, har allerede markeret sig som Danmarks næstbedste vandrerute ifølge Deutsches Wanderinstituts anerkendte rating. Ruten giver både lokale og besøgende en unik mulighed for at opleve områdets rige historie og enestående natur – fra kildevæld til historiske bunkeranlæg. Det hele blev officielt indviet på af H.M. Dronning Mary søndag den 6. april 2025. Dronningens deltagelse understreger rutens betydning og tiltrækningskraft som et nyt fyrtårn inden for dansk natur- og kulturturisme.
Kom selv og oplev hvorfor Rebild Bakker endnu engang slår fast, at det er her, du finder nogle af Danmarks absolut bedste vandreruter.
Vandring i Rebild
Naturen i Rebild National Park inviterer til alt fra hyggelige slentreture til udfordrende vandreferier. Erfarne vandrere fremhæver Rebild Bakker og Rold Skov som nogle af Danmarks bedste og mest alsidige vandreområder. Her møder du imponerende højdemeter, bølgende bakker og dale, frodige løv- og nåleskove samt spejlblanke søer. Uanset om du planlægger en kort eftermiddagstur eller en længere vandreferie, tilbyder Rebild enestående naturoplevelser.
Der kan være to oplagte valg for førstegangsbesøgende - Enten Gravlev Ådal Ruten på 11,8 km eller Rebild Bakker Ruten på 10,8 km. De er henholds markeret med røde eller hvide pile. Ruterne er certificerede som Kvalitetssti af Dansk Vandrelaug og anerkendt som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut. Undervejs byder ruterne på betagende udsigter, rislende kilder, lyngklædte bakker og den magiske Troldeskov.

Foto:RebildPorten
For at få mest muligt ud af din vandreoplevelse anbefales det at hente vandrekort over Rebild Bakker og Rold Skov. Disse kort kan afhentes hos RebildPorten eller downloades online. Derudover arrangeres der året rundt guidede vandreture med forskellige temaer og længder, som giver en dybere indsigt i områdets natur og historie.
Hærvejens vandrerute passerer også gennem Rebild Kommune i den nordøstlige del, hvilket giver endnu en mulighed for at opleve områdets skønhed til fods.
Vandreruter i Rebild Bakker og Rold Skov
Se oversigten med de kommende planlagte vandreture her.
Mere vandring
Hvis du deler billeder på Instagram, så tag gerne @rebildporten og/eller brug også gerne hashtags som #rebild #roldskov eller markér lokationen. Det kan hjælpe andre med at arrangere deres tur.
Vi håber du får en rigtig god vandreoplevelse i Rebild, Rold skov og Rebild Bakker uanset turens længde og årstid.