Rold Skov

Rold Skov er en af Danmarks største skove og dækker et areal på omkring 80 km2 eller 8.000 hektar. Skoven består af mange skovpartier med hvert deres navn som for eksempel Hesselholt, Rebild Bakker, Nørreskov, Nørlund Skov og Rold Vesterskov.

75 % af skoven er i privateje og ejes primært af 3 godser: Lindenborg, Nørlund og Willestrup. Staten ejer de sidste 25 %, og dette areal administreres af Naturstyrelsen Himmerland.

Skovens træer

Rold Skov er i dag primært en nåleskov. Den sandede og grusede morænejord kombineret med meget nedbør gør området til et af nåletræets allerbedste voksesteder. Skoven er kendt for sine store, tætte bevoksninger af gammel gran, men en storm i 1981 tyndede hårdt ud i dem.

Siden 1850 har der været plantet mange forskellige arter af nåletræer. Ud over rødgran og skovfyr blev der plantet flere nordamerikanske træarter som douglasgran, sitkagran, nobilis og kæmpegran (Grandis), også selvom skovrider Hintz af sin chef fik forbud mod at plante den slags "parktræer".

De nævnte nordamerikanske træarter er siden blevet særdeles vigtige arter i skoven. I Jætternes Baghave og ved Forstrådens Gran kan der opleves imponerende eksemplarer af gamle douglas- og sitkagraner.

Selvom produktionsskoven hovedsageligt kom til at bestå af nåletræer, tog man mange initiativer for at sikre noget af den gamle, maleriske bøgeskov. De største bevoksninger af gammel naturskov med bøg findes i Rebild Bakker, Bjergeskov, Troldeskoven og Urskoven. Særligt i Rebild Bakker og Troldeskoven er træerne flerstammede, krogede og knortede – det der her på egnen kaldes "purker". Staten indførte i 1992 en naturskovsstrategi efter principperne om naturnær skovdrift. Det betyder, at skovning og udtynding sker ved plukhøst, at selvsåede træer får lov at vokse op, og at dødt ved ikke fjernes.

Jens Hvass, der var skovrider 1940-1970, var tidligt ude med at åbne skoven for besøgende. Vi kan blandt andet takke ham for, at man siden 1970 har kunnet besøge arboretet Den Jyske Skovhave.

Skovens særlige natur

Den kalkrige undergrund i Rold Skov er forklaringen på de såkaldte jordfaldshuller. Når regnvandet trænger gennem skovens jordbund med rådnende plantedele, forsures vandet af humussyrer. Det sure vand trænger gennem sprækker i jorden og opløser kalken og danner et hulrum under jorden, som pludselig en dag kan styrte sammen. Huller på fire til fem meter i diameter er hyppigt forekommende i Nørreskoven.

Et af de store og mest kendte jordfaldshuller kaldes Hestegraven. Navnet stammer fra et sagn om et hestevogn, som kørte gennem skoven. Pludselig forsvandt jorden under hestene og hestevognen forsvandt i dybet, og ”Hestegraven” var dannet. Et andet kendt jordfaldshul er Røverstuen. Det siges, at nogle af Røverne fra Rold havde deres tilholdssted i dette jordfaldshul. Her kunne de ligge på lur efter de vejfarende, og de havde spændt snore forbundet med klokker ud over vejen.

Ud over geologien er Rold Skov-området også kendt for sin enestående flora og fauna. Her må nævnes den sjælne orkidé fruesko, blå anemone, rød skovlilje samt det rige dyreliv, hvor man kan se ræv, grævling, krondyr, flagermus og fugle som ravn og sortspætte. Skovens dyreliv og planteliv kan opleves hele året rundt.

Historien i Rold Skov

Den nordlige og sydlige del af skoven er rig på fortidsminder - særligt i Bjergeskoven er der mange gravhøje fra bondestenalder og bronzealder. Her kan blandt andet nævnes dyssen Stenstuen og de to bronzealderhøje Svinehøjene.

I skoven findes der er adskillige gamle hulveje - ofte flere ved siden af hinanden. Hulveje er veje, som blev brugt til kørsel med vogn og blevet slidt hule. Hvis én vejstrækning blev for dårlig og ufremkommelig, lavede man blot et nyt forløb. Den mest kendte hulvej er den nu asfalterede Rebildvej gennem Rebild Bakker.

I Rold Skov-området findes en lang række afmærkede vandreruter, her skal nævnes den certificerede Rebild Bakker-rute og Den gastronomiske sti.

Overalt i skoven er der spor af tidligere tiders trækulsproduktion. Den omfattende kulsvidning i Rold Skov krævede meget store mængder træ og var medvirkende til skovens forarmning. I dag findes findes et kulsvierlaug, som brænder kul én gang om året. Publikum inviteres til at være med.