Udsigtstårnet "Høje Odde"
Udsigtstårnet "Høje Odde", også kaldet Skovtårnet, er beliggende i Troldeskov-området i Rebild National Park med Rebild Bakker, og rejser sig over landskabet og træerne og giver dig den smukkeste udsigt. Fra Skovtårnet kan du se ud over Stendalen, Rebild Bakker, og på en klar dag helt op til Top Karens Hus i toppen af bakkerne.
Når du bevæger dig op i tårnet, kan du mærke at tårnet vil bevæge sig lidt, men dette er faktisk en sikkerhedsforanstaltning. Dette betyder nemlig at tårnet kan bevæge sig med vinden i et stormvejr, og er derfor stormsikret. Så når du mærker bevægelserne skal du ikke bekymre dig, men blot vide at det er på grund af stormsikringen.
Hvis du ønsker at finde Skovtårnet, kan du finde det nær den certificerede hvide vandrerute. Kortet over Rebild Bakker ruten kan du finde ved at trykke her. På kortet er Høje Odde kaldet "Skovtårnet", og ligger i området kaldet Vælderskoven.
Tårnet er opført i 1970 af civilingeniør Bendt Zinck, Aalborg. Det er 10 meter højt og hviler på imprægnerede tømmerstokke nedsat i 1 meter dybt betonlag.