Badestrande i Rebild
I Rebild er der plads til mange aktiviteter - også badning ved de smukke badesøer. Læs mere om dem her.
Madum Sø
Madum Sø er ideel for familier med mindre børn, grundet søens vandstand og sandbund. Madum Sø er meget lavvandet nogle meter ud fra strandbredden, herefter bliver søen dyb, hvor man kan svømme. Madum Sø er en populær destination for lokale samt turister fra Danmark og udlandet.
Store Økssø
Store Økssø er en af Nordjyllands reneste badesøer. Her er to mindre strande og en badebro på den østlig side af søen. Her er plads til aktiviteter for hele familien. Download svømmekort over St. Økssø her.
Hornum Sø
Hornum Sø er en smuk og familievenlig sø. Der er gratis parkering nær stranden. Der er en naturlegeplads i forbindelse med søen og tæt på findes en primitiv lejrplads med adgang til vandpost og toilet i badesæsonen. Foruden er der offentlig shelters tilgængelige ved Hornum sø.