Skovmår

SKOVMÅREN

Familie: Mårdyr-familien 

Vægt: Op til 2 kg

Levevis: Solitære og territorielle. 

Føde: Primært smågnavere, fugle og fugleæg

Skovmåren er en af Danmarks totalfredede arter. Den må, modsat husmåren, hverken jages eller reguleres. Skovmåren er udbredt i det meste af landet, med undtagelse af Bornholm og enkelte mindre øer. 

To ens?

Skovmåren ligner til forveksling sin nære slægtning, husmåren, men der er måder, hvorpå man kan kende forskel. Skovmåren har en mørkebrun pels, der om sommeren er kort og ru, mens den om vinderen er mere lodden. På brystet har skovmåren en gullig plet, som kan variere mellem næsten hvid og helt æggeblomme-gul. Husmårens plet er altid hvid. Skovmåren har længere ben end husmåren og er generelt mere let bygget. 

Ses sjældent

Skovmåren er et sky dyr og færdes oftest ikke i åbent land. Den holder til i løvskov, nåleskov og blandet skov. Ofte bygger den sin rede i gamle hule træer. Foruden at være sky overfor mennesker er skovmåren også stærkt territorial. Både hanner og hunner forsvarer deres eget territorium - dog overlapper hannernes større territorium ofte flere hunners territorium. Hanner og hunner lever som regel alene og mødes kun i forbindelse med parringstiden.

Skovmåren har forlænget drægtighed. Dette betyder, at selvom parringen finder sted i juni-august går drægtigheden først i gang i senvinteren. Typisk fødes ungerne i april, hvor der er føde nok igen. Det befrugtede æg ligger altså i dvale hele efteråret og først herefter går fosterudviklingen i gang.