
MTB i Rebild
Rold Skov er med sine afmærkede ruter, tekniske udfordringer og den smukke natur et paradis for mountainbikere.
Oplev Mountainbike i Rold Skov
Er du til fart og udfordringer? Prøv de kendte mountainbikeruter i Rold Skov!
Rold Skov byder på unikke udfordringer med to opmærkede MTB-ruter, en ekstrem downhillbane, muligheder for cykelorientering og Danmarks første børne-MTB-rute. Ruter og spor fører gennem et varieret terræn med alt fra singletrack til grusveje og kuperede skovstier.
Danmarks bedste mountainbikeoplevelser
Rold Skov-sporet er en del af De 10 Spir – de bedste MTB-ruter i statens skove. Gennemfører du alle ti ruter, kan du optages i "Hall of Fame". Med kun 20 minutter til Aalborg og en time til Aarhus er Rold Skov en perfekt destination for mountainbike-entusiaster.
MTB-ruter i Rold Skov
Den Store Rold Skov rute (32 km, 685 højdemeter)
- Primært blå rute med valgfrie røde og sorte sektioner.
- Singletracks, tekniske udfordringer og smukt terræn.
24 timers ruten (17 km, 200 højdemeter)
- Tidligere Brugt til det årlige rold24race.
- Tekniske singletracks, teknikområde og børnebane.
Downhillbanen (450 m, 45 højdemeter)
- Ekstrem svær med jumps, berms, rockgarden, north shores m.m.
- Kræver licens og sikkerhedskursus.
- Bliv fortrolig med de grundlæggende MTB køreteknikker.
Mountainbike-kodeks
- Kør hensynsfuldt og dæmp farten når du møder andre.
- Brug ringeklokke eller sig "ding-ding" i god tid.
- Efterlad ikke affald i naturen.
- Undgå ridestier, vandreruter og fortidsminder.
Forbedr din teknik
- I Brændeskoven ved Skørping Skole finder du et MTB-teknikområde, hvor du kan træne sving, hop og balance på varierende ruter. Området tilbyder tekniske elementer som drops, rødder og balancebomme.
Vil du cykle i selskab med andre? Rebild MTB-Guider sikrer en sjov og sikker oplevelse.
Tag udfordringen op og oplev Rold Skovs fantastiske MTB-muligheder!