Marianne Køpke
Styrk fællesskabet og trivslen på vandreture i Rold Skov.
For virksomheder, private og netværk.
På gå- og vandreture i Rebild Bakker og Rold Skov skaber de fantastiske udsigter, rislende kilder, krogede troldetræer, hyggelige stier og den enestående stilhed den perfekte ramme for læring, personlig udvikling, styrkelse af fællesskab samt genopbygning og forebyggelse af vores mentale og fysiske sundhed. Marianne Køpke, der er lokal guide og arbejds- og livsmentor, arbejder med lederes og medarbejderes performance og velvære gennem naturlig trivsel, indre robusthed og fællesskab.
En stor del af arbejdet foregår i naturen, da Marianne benytter Rold Skov som et inspirerende, støttende og styrkende mødelokale.
"Resultatet af arbejdet med trivsel og fællesskab forstærkes, når vi tager naturen i brug. Jeg har igennem årene haft hundredvis af mennesker med på individuelle walk & mentoring-forløb, fællesskabsvandringer, sociale fællesvandreture og kurser afholdt i naturen."
Events, workshops og kurser tilpasset jeres behov
Vandreturenes faglige og sociale indhold samt rute og distance tilpasses jeres behov – ingen er ens.
I tilbydes:
- Faciliterede samtalevandringer – med emner efter aftale, f.eks. livsglæde og samarbejde.
- Arbejd-bedre workshops – få en bæredygtig arbejdsform.
- Velværevandringer – forebyggelse af stress.
- Sociale fællesvandreture – fordi det gør en verden til forskel.
Marianne samarbejder med flere lokale guider og interessante virksomheder samt steder i området.