©  Foto:

Lyngby Kirke

Landsbykirke

Lyngby Kirke stammer fra middelalderen og er en såkaldt kullet kirke, hvilket betyder, at den er opført uden tårn. Kirkens våbenhus blev tilføjet i 1800-tallet.

Prædikestolen og alteret er fra omkring år 1600, mens alterprydelsen udgøres af et krucifiks fra ca. 1475. I kirkens vestlige ende findes et pulpitur, et galleri med malerier fra 1737.

I skibet hænger en mindetavle over sognets faldne fra 1864. Kirkens klokke er fra 1589, og døbefonten har et sydtysk dåbsfad, dateret til 1575. Prædikestolen stammer fra begyndelsen af 1600-tallet.

I våbenhuset findes et fragment af en runesten, som dog ikke kan læses. Runestenen stod tidligere i kirkegårdsdiget.

Åben: Kirken kan besøges ved henvendelse til graveren.