©  Foto:

Grønspætte

Vidste du, at Grønspættens tunge ikke går ned i halsen? Den snor sig i stedet rundt om fuglens kranium. 

GRØNSPÆTTEN

Familie: Spætte-familien 

gt:180-220 g

Levevis: Ynglepar, muligvis for livet

Føde: Myrer 

Grønspætten kan ikke lide at flyve over vand. Derfor lever den især i Jylland, hvor den ikke skal krydse større vandområder. Grønspætten lever i et meget lille område året rundt og flytter sig derfor meget lidt i løbet af dens levetid.  

Grønspætten er en af de fugle, som man hører oftere end man ser den. Modsat andre typer spætter, “trommer” grønspætten sjældent mod træer. Grønspætten trommer ikke lige så ofte som andre spætter, fordi den har en helt anden jagtteknik. 

 

Myresluger-spætten

Grønspætten lever primært af myrer. I stedet for at hakke insekter ud af træerne søger grønspætten ofte sin føde på jorden. Her bruger den sin myresluger-agtige tunge til at slikke myrerne ud af tuerne. 

Grønspættens tunge er helt unik. Tungen kan stikkes 10 cm uden for næbbet - og så sidder tungen ikke fast nede i halsen. Grønspættens tunge deler sig tværtimod i 2, nede ved roden af tungen. Hver af de to spidser hæfter på oversiden af kraniet, således at tungen snor sig bagom og rundt om kraniet.

 

Farvestrålende hunner

Hos grønspætterne ligner hanner og hunner hinanden meget. Det er ikke kun hannerne, der har den farvestrålende grønne fjerpragt og den røde isse, også hunnerne er pyntede. Man kan dog se forskel på hanner og hunner ved at kigge på deres skægstriber. Hunnernes skægstribe er helt sort, hvorimod hannens er sort med en rød plet indeni.