© Foto:
Fiskeri i Lerkenfeld Å
Lerkenfeld Å har sit udspring ved Mejlby syd for Rold Skov og løber godt 30 km gennem et smukt og karakteristisk Himmerlandsk landskab, inden den munder ud i Louns Bredning i Limfjorden.
Lerkenfeld Å er en velegnet biotop til ørredens gydning og opvækst.
På dagkortstrækningen er åens bredde mellem 6 og 10 meter med en moderat til jævn strøm.
I åen finder du havørred, bækørred, regnbueørred og ål. Derudover kan du i det tidlige forår og sene efterår støde på flotte Limfjords-steelheads i Lerkenfeld Å.
Fiskekort til fiskeri i Lerkenfeld Å kan købes hos Q8-Cafeteriet, v/ Store Binderup Kro. Tlf. +45 9865 8266, eller online på danskfiskekort.dk