Røveroverfald ved Røverstuen

Unikke oplevelser

Foto: RebildPorten

Rebild byder på mange spændende og skæve oplevelser

Guidet tur

En guidet tur i området omkring Rebild, byder på meget historie og naturfortællinger.
Ønsker I en guidet vandretur, kan formidlingerne være alt fra kulturhistoriske emner, naturen og kilderne, krigen og historien om koldkrigsbunkeren Regan Vest.
Vores guider kan også guide jer, hvis I ønsker at bruge skoven til en walk and talk til jeres medarbejdere.
Vandreturene kan kombineres med forplejning undervejs og varighed efter jeres ønske.
 

vandring i det fri
Vandring i morgengry i Rebild Bakker

Nattevandring

En mere speciel vandre-oplevelse er nattevandring når mørket falder på, hvor skovens lyde er i fokus. Formålet med turen, er at lytte til nattens lyde og absorbere den særlige atmosfære der opstår, når nogle sanser sættes ud af funktion, og man i stedet må trække lidt ekstra på andre. Er man heldig, kan man opleve syngende ugler, bjæffende ræve eller smældende råvildt, og er man modig, bliver der mulighed for at tage 10 minutter på ryggen i komplet stilhed.
 

Kano

Naturen i og omkring Rebild Bakker og Rold Skov er præget af diversitet, den huser både skov, bakker, søer, kilder og åer. Sidstnævnte gør det muligt at se landskabet fra et andet perspektiv. Lindenborg å er 47 km lang og snor sig gennem dalen vest for Rebild Bakker, og der er rig mulighed for at arrangere turen præcist efter jeres behov. 
Der findes turer på alt fra 3 til 11 timer, og der er mulighed for at kombinere turen, med mad fra en de lokale aktører. Skulle i ønske overnatning, er dette også en mulighed, både ude og inde. Rebild Kanoudlejning tilbyder kanoudlejning, både med og uden guide.

Padlen fra kano på Lindenborg Å
Røverne fra Rold

Røverne fra Rold

Rebild Bakker og Rold Skov huser en gruppe glade røvere, der formidler de gamle røverhistorier fra 1800 tallet. Røverne spiller skuespil, synger og fortæller virkelighedsnære fortællinger fra dengang.  
Et Røveroverfald eller et Røvershow, kan arrangeres til forskellige begivenheder, om det er på en vandretur, til mødelokalet eller på vej til sommerfesten i Røverlejren i Rebild Bakker. 

Kalkminerne

En af de mange ekstraordinære seværdigheder vi har i Rebild er Thingbæk Kalkminer. Kalkminen ligger i forbindelse med museet og oplevelsescenteret Rebildcentret, der ligger små 3 km vest for indgangen til Rebild Bakker.  
Thingbæk Kalkminer blev etableret i 1926 og brugt til at bryde kalk frem til 1960. Om vinteren overnatter 500-900 flagermusen i revner og sprækker i minens gruber, de går i dvale i minen fra oktober-november til marts-april.
 

Lysfest i Thingbæk kalkminer
Vin fra Guldbæk vingård

Vingården

I Rebild har vi vores helt egen vingård - Guldbæk Vingård. Vingården er familiedrevet og ligger, som navnet antyder, i landsbyen Guldbæk. Hos Guldbæk Vingård er der mulighed for en guidet tur blandt deres 15.000 økologiske og bæredygtige vinstokke, der hovedsageligt bærer grønne druer. Derudover har de gode faciliteter, i form af et stort opvarmet glashus og stor overdækket terrasse, der med fordel kan bruges til møder, firmafester eller andre arrangementer. Arrangementet kan naturligvis kombineres med en vinsmagning.
 

Teambuilding

I Rebild Bakker og Rold Skov er der rig mulighed for teambuilding, her er trætoppe, bakker og gemmesteder, der indbyder til alt fra virtuel skattejagt, segway, bueskydning og klatring.
Teambuilding kan være alt fra en sjov dag med fokus på det sociale til en dag hvor I arbejder med teambuilding, for at skabe et fælles overblik, en åben kommunikation og sikre en tilstrækkelig og god planlægning inden der handles. Rold Skov Adventure og BS-event  arbejder begge med firmaarrangementer og kan sammen med jer, være med til at planlægge den perfekte dag i Rebild med teambuilding og socialt samvær.

 

segways i Rold skov

Lyder en eller flere af ovenstående oplevelser som noget for jer, så kontakt MEETNATURE, og få skræddersyet arrangementet, så det passer præcis til jeres behov. 

Jane Pilgaard

Teamkoordinator / MEETNATURE ansvarlig

japi@rebild.dk