©  Foto:

Lars Kjærs Hus

Krybskytten Lars Kjær og hans kone Marie, som var kendt som spåkone, boede i det charmerende, lille stråtækte hus ved foden af de smukke Rebild Bakker.

Lars Kjær var en lokal krybskytte – af den slags, som både bønderne i Rebild og lensgrevskabet på Lindenborg så med milde øjne. Han kom fra enkle kår og jagede kun for at skaffe mad til sin familie.

Lars Kjærs hus er indrettet, som det så ud, da Lars og hans hustru Marie boede der, og emmer af hygge og lokalhistorie.

Du kan læse mere i RebildPortens folder med historier om Lars Kjær.

Et muligt arrangement kunne være:

Mød Lars Kjær og hans hustru, spåkonen Marie, i Lars Kjærs Hus.
Lars Kjær fortæller historier fra sit liv som krybskytte, mens Marie læser i tebladene. Undervejs bydes der på et glas af Lars Kjærs Bjesk.
(Max. 30 personer – varighed ca. 30 min.)

Selvom Lars Kjærs Hus i dag er et lukket museum, kan man stadig få et indtryk af livet dengang ved at kigge ind gennem vinduerne.

Besøg i Lars Kjærs Hus kan arrangeres ved henvendelse til Rold StorKro eller på telefon +45 98 37 51 00.

Lars Kjærs Hus er markeret som fremfindingspunkt (6) på Rold Skov- og Rebild Bakker/Gravlev Ådal kortene.

Oversigt over Naturstyrelsens opdaterede vandrekort over Rebild Bakker og Rold Skov.